9.b DANSK MØLHOLM SKOLE
Sagprosa -selviscenesættelse
Formålet med temaetSagprosa er, at
- opnå kendskab og forståelse for genren sagprosa
- lære at gøre rede for tekst, genre og indhold(form)
- lære at analysere og fortolke artiker dybdegående
- lære om arktikling opbygning(komposition)
- reflektere mellem tekst og samfund
Objektive genrer
”Vinder arbejder i legetøjsbutik”, ”Superligaklub giver bortvist spiller ny chance”, ”Familie lukker af om tragedien” eller ”Det er som om, at jeg er født gammel”. Aviser og blade er fulde af overskrifter, som alle sammen skal tiltrække din opmærksomhed og få dig til at læse artiklen. Men hvilke artikler læser du oftest? Hvad finder du særligt interessant? Er det nyhedsartiklen om, at vi har fået en ny statsminister, portrættet af en gammel X-faktor stjerne eller de seneste sportsnyheder og interviews. Aviserne består af forskellige stofområder, såsom politik, indland, sport, kultur eller uddannelse. Det er meget forskelligt, hvor meget og hvordan den enkelte avis dækker hvert stofområde.
Alle aviser indeholder mange forskellige objektive artikler, men også flere subjektive indlæg, såsom en kronik, et læserbrev eller andet. De objektive genrer er dog dem, som fylder mest i aviserne. Det er de artikler, som skrives og researches af journalister. Nogle af artiklerne tager ingen tid at skrive, imens andre kan tage flere måneder at researche og skrive. Nogle artikler er dagsaktuelle nyheder, imens andre er baggrundsstof eller analyser, som går bag om de seneste nyheder.
Hensigten med de objektive genrer er at fortælle en historie. Historien kan fortælles på mange forskellige måder, og journalisten vælger derfor bevidst, hvilken genre han vil skrive i. Nogle journalistiske historier egner sig også bedre til en genre end en anden, og andre journalistiske historier vinkles i samme avis i forskellige genrer. Mange af de journalistiske genrer overlapper hinanden. Det betyder, at de ikke altid kan deles helt så skarpt op. Alligevel er det godt at være bevidst om, hvornår man bruger den ene genre frem for den anden, men også hvilke genre en artikel er skrevet i, og hvilken betydning det har for artiklen.
Vigtig viden:
Sagprosa er nonfiktion dvs. noget virkeligt!
Kravet til sagprosa er, at det er sagligt og handler om kendsgerninger. Sagprosa består af en række undergenrer: Artikler, lovstof, leksika, lærebøger, faglitteratur, reklamer, opskrifter, tekst-tv, rejsebeskrivelser, internetsider og brugsanvisninger.
Fakta
Kommunikationsformer:
- Skriftlig kommunikation er alt det, der skal læses for at blive forstået.
- Visuel kommunikation er billeder, tegn og grafiske virkemidler.
- Oral kommunikation er mundtlig kommunikation, fx tale og sang.
- Non-verbal kommunikation er fx ansigtsudtryk, tøjstil og kropssprog.
De fem nyhedskriterier
AKTUALITET - Nyheden skal være så ny som muligt.
VÆSENTLIG - Nyheden skal fortælle noget der er vigtigt for ange mennesker og for samfundet.
IDENFIKATION- Nyheden skal få modtageren til at sætte sig i personen sted, identificere sig med situationen.
SENSATION - Nyheden skal være overraskende for dem der modtager den.
KONFLIKT - nyheden indeholder flere synspunkter, nogle er uenige, eller ser forskelligt på en konflikt.
Nyhedstrekanten
Kommunikation
Kommunikationsbegrebet dækker over enhver form for udveksling af signaler mellem levende væsener. Når to hunde står og knurrer ad hinanden, kommunikerer de. Som regel tænker vi dog på noget mere specifikt, når vi bruger betegnelsen kommunikation. Nemlig på en proces, der foregår mellem mennesker, og som indeholder en afsender, et budskab og en modtager.
Afsender og modtager
Når man skriver en danskopgave, er man afsender af et budskab.Budskabet er det, der står i opgaven. Modtageren kan fx være ens lærer. Men måske er opgaven ikke kun målrettet ens lærer, men en større gruppe, som kunne have interesse for emnet.
Hvis det er tilfældet, vil man sandsynligvis vælge at skrive anderledes, end hvis opgaven kun var til ens lærer. Det betyder, atmodtageren og de overvejelser, man gør sig om modtageren, påvirker måden, som man udformer sit budskab på.
Medier og målgrupper
Indholdet i medierne er også kommunikation. Hvert enkelt medie har en forestilling om, hvem deres modtagere er. Den forestilling påvirker deres budskaber og måden, de afsender dem på. De modtagere, som et medie retter sig imod, kaldes for mediets målgruppe.
Kommunikationen tilpasses målgruppen
Afhængigt af om målgruppen er ung eller gammel, rig eller fattig, højt- eller lavtuddannet osv., vil kommunikationen antage forskellige former. I forhold til én målgruppe vil afsenderen måske vælge at bruge mange billeder og gøre sine tekster så korte som muligt, mens en anden målgruppe tværtimod synes godt om lange tekster med mange svære ord. Forskellene i målgrupper er således en væsentlig årsag til, at medierne bliver så forskellige, som de gør.
Envejs- og tovejskommunikation
Det meste af den kommunikation, der foregår i medierne, er envejskommunikation. Mediet er afsenderen, og brugerne ermodtagere. Modsat forholder det sig med den kommunikation, de fleste mennesker oplever i deres hverdag. Når man fx snakker med sine venner, kalder man det tovejskommunikation. Her skiftes man til at være afsender og modtager, alt efter hvem der taler.
Sociale medier
I disse år begynder tovejskommunikation også at vinde frem imedierne. Først og fremmest i de sociale medier, som fx Facebook.
"DANMARK HAR EN UNIK CHANCE FOR AT GØRE DET RIGTIGE"
- INFORMATION D. 18 FEBRUAR
http://www.information.dk/524761
Opgave:
- Læs artiklen igennem imens i rammesætter de forskellige områder i avisen; som:
- Rubrik
- Manchet
- Byline
- Reportagefoto, samt tekst
- brødtekst
- underrubrik
mm.
Herefter skal I inddele teksten i specialistviden og journalisten tanker, har Journalisten påvirket tekstens objektivitet.
Hvilke effekt giver det for jer som læsere, at der bliver benyttet en specialist?
VIL EN STATSTØTTET ISLAM MODVIRKE RADIKALISERING?
- INFORMATION D. 18FEBRUAR 2015
http://www.information.dk/524762
Opgave:
- Læs artiklen igennem imens I reflekterer over, hvilken effekt de forskellige inddragede parter har for artiklen?
- Hvilken effekt har faktaboksen for artiklens troværdighed?
- Hvilke af nyhedskriterier falder denne artikel indenfor?
- tredel artiklen ud fra den tidligere nævnte nyhedstrekant.
SAGPROSA - OPINION - KRONIKKEN
En kronik er en personlig artikel, og den tilhører hovedgenren opinion. Kronikøren undrer sig over situationer i hverdagen, som præsenteres fra forskellige vinkler. Kronikken indeholder synspunkter og løsningsforslag.
Spalteplads til dig og mig
Kronikken er et sted i avisen, hvor journalister overlader spaltepladsen til kronikører udefra. Det kan være ganske almindelige mennesker som dig og mig, der ikke arbejder på avisen og som ikke er uddannede journalister. Det kan være en læge, der skriver om stigende problemer med fedme i Danmark. Eller skoleeleven, der gerne vil fortælle om sine oplevelser med klassekammerater, som ikke tager deres skole og lektier seriøst.
Den personlige vinkel
Kronikken er en længere artikel, som kan handle om alverdens emner, der ikke behøver være dagsaktuelle. Fælles for emnerne er, at de er gennemsyret af kronikørens personlige undren og engagement. Når man læser kronikken, er man ikke i tvivl om, at kronikøren har noget på hjerte, som hun eller han gerne vil fortælle en. Til gengæld påstår hun ikke, at det er den endelige sandhed, der fortælles i artiklen. Kronikken er kun en invitation til at tænke over emnet og se det fra flere sider. Der findes altså ingen absolutte sandheder eller løsninger i kronikken.
Kronikøren tager dig i hånden
Kronikken giver informationer i et sprog, der er levende, diskuterende og let. Målet er at gøre læseren klogere, selvom han eller hun ikke nødvendigvis er enig med artiklens indhold og holdninger. Kronikøren tager læseren i hånden, og inviterer læseren med på en rejse i sin tankestrøm, sine spørgsmål og sin undren, mens emnet præsenteres fra forskellige vinkler. Kronikøren er samtidig opmærksom på, at indholdet ikke bliver for personligt og navlebeskuende, men at det har en almen interesse for avisens målgruppe.
Kronikkens tredeling
Den typiske kronik indledes med en detaljeret og levende beskrivelse af en hverdagssituation. Det kan fx være skoleeleven, der beskriver kaotiske situationer i sin klasse, hvor eleverne larmer, provokerer og glemmer at lave lektier. Beskrivelsen er med til at sætte stemningen og danner grundlag for næste del.
Næste del er kronikørens undren. Hvorfor opfører eleverne sig sådan? Hvem har skylden? Hvad kan man gøre?
Afslutningsvis bruger kronikøren sin tankestrøm til at udtrykke synspunkter og komme med løsningsforslag.
BARNDOMMEN TIL SALG
- EFTERSKOLEN 2003
OPGAVE:
- Læs kronikken og find argumenter for, at den passer ind under openion-genren.
- Hvordan præsterer kronikøren, at komme med den personlige vinkling?
- Inddeling kronikken i sin typiske tredeling.
HUSK, at sætte Noter i artiklen endten ved at skrive i selve artiklen eller bruge app'en fra chromestore "Awesome annotate"
Refleksionsopgave:
- Hvordan omhandler kronikken problematikken?
- Er barndommen virkelig til salg - og kan vi købe den tilbage?
- Hvad bør vi som samfund gøre for, at vi ikke gør unge børn til voksne for hurtigt?
- Har I læst andet, som I kan reflektere til indenfor samme emne?
Læserbrev og debatindlæg
Læserbrevet er læserens mulighed for at give udtryk for sin mening i avisen. Læserbreve kaldes derfor ofte for ’hvæserbreve’. Genren minder om debatindlægget, der dog ønsker at se fremad, gå mere i dybden og komme med løsningsforslag. Læserbreve og debatindlæg tilhører opinionsgenren.
Læserbrev er ’hvæserbrev’
Et læserbrev skrives af avisens læsere, som på den måde får mulighed for at give udtryk for en mening. Rigtig mange mennesker skriver læserbreve til landets aviser, men det betyder desværre også, at langt de færreste rent faktisk kommer med i avisen. Læserbreve kan handle om alt, lige fra personlige irritationer, til større problemer i samfundet. Hvis et læserbrev bliver for personligt og kritisk, kalder man det for et ’hvæserbrev’.
Ordet er ikke helt frit
Selvom avisens læsere har mulighed for at lufte utilfredsheder i læserbreve, betyder det ikke, at man kan skrive hvad som helst. Avisens redaktion redigerer læserbrevene, og af og til kan man opleve, at et læserbrev slet ikke kommer med i avisen. Den slags kan vække stor utilfredshed hos læserne, der føler sig censurerede.
Duer ikke, væk!
Nogle læserbreve er aktuelle, velskrevne og velargumenterede. Den slags bidrag kommer forrest i køen, når redaktionen skal udvælge læserbreve til dagens avis. Er læserbrevet til gengæld gennemsyret af racistiske udtalelser, skrevet af politiske partier, eller ganske enkelt uinteressante for læserne, så ryger de ud helt tidligt i forløbet.
Debatindlægget
Læserbrevet er tæt forbundet med debatindlægget, der også tager afsæt i læserens personlige engagement for en sag eller et problem. Også her har læseren en mening om noget, som han ønsker at overbevise andre om. Typisk er det dog avisens redaktør, der bestiller et debatindlæg, som skal med i dagens avis for at belyse et problem - og måske skabe debat.
Bagudskuende og fremadrettet
Læserbrevet tager ofte sit udgangspunkt i en utilfredshed og en kritisk holdning til noget, der sker eller er sket. Debatindlægget er derimod langt mere interesseret i at se fremad og komme med løsningsforslag til et aktuelt problem. Debatindlægget ønsker at skabe debat og ændre tingenes tilstand. Debatindlæg får derfor også ofte langt mere plads i avisen end de noget kortere læserbreve. Debatindlægget skal nemlig bruge pladsen på at gå i dybden med eksempler, argumenter og løsninger.
Kronikken, opgave
Opgave:
1. Læs artikel med en blyant i hånden, så du kan kompositionsanalysere artiklen.
2. Find argumenter for, med uddrag fra teksten, hvorfor der er tale om en Kronik.
3. Diskutér artiklens indhold, hvorvidt er I enige eller uenige med skribenten?
4. Find en anden artikel, den må IKKE være en kronik, som I perspektivere til. Den skal omhandle samme problematik.