9.b DANSK MØLHOLM SKOLE
Oplysningstiden 1720-1800
‘Det gode, det sande og det skønne’. Sådan lød idealerne for Romantikken - den periode, der groft sagt dækkede første halvdel af 1800-tallet. Dermed var den en oprørsbevægelse mod epoken, der netop var gået forud. Oplysningstiden havde haft den kølige fornuft og den håndgribelige verden som omdrejningspunkt. I stedet dyrkede man nu hede følelser og fjerne idealer. Men Romantikken var også tiden, hvor ‘den industrielle revolution’ rystede verden og berørte hverdagen for alle mennesker. Og det var tiden, hvor kærligheden til fædrelandet blev skabt. Den moderne nationalisme - der i tiden efter Romantikken har haft enorm betydning - fandt sin form. Sproget, kulturen og historien gjorde nu enhver nation til noget ganske unikt. Den romantiske nationalisme har lige siden været afsæt for både voldsomme krige og glødende kærlighed. Patriotisme er for mange moderne mennesker gledet ind i det ubevidste, hvor det kun hentes frem i en forkølet udgave til landskampe. Men Romantikkens begreber og idealer er afgørende - hvad enten vi er klar over det eller ej - for dem, vi er i dag.
Når du har arbejdet med dette forløb:
- har du læst og forstået Klokken af H.C. Andersen og I en landsbykirke af Emil Aarestrup
- kan du skelne mellem naturromantik, nationalromantik, biedermeier og romantisme
- ved du, hvordan billedkunsten kan spille sammen med de litterære strømninger
- ved du, hvordan de romantiske strømninger stadig påvirker vores samfund i dag.
Læringsmål
Romantikken 1800-1870
Perioden, der bliver kaldt Romantikken, havde sin blomstringstid i første halvdel af 1800-tallet. Den romantiske strømning udsprang i økonomisk og politisk forstand især fra England, mens den filosofisk og kunstnerisk særligt udsprang fra Tyskland. Perioden bliver ofte underinddelt i Universalromantikken, Nationalromantikken samt en række andre udløbere og understrømme.
Universalromantikken hylder den geniale ener og den almægtige natur, og den henter en del af sit kunstneriske brændstof i den græske mytologi. Nationalromantikken er Romantikkens meget livskraftige politiske gren, der er kendetegnet ved at dyrke idealer om den stolte nation. Gennem sit fokus på den enkelte nations sprog, kultur og historie smedede den det enkelte lands borgere sammen i et folkeligt fællesskab, der grundlæggende var anderledes end alle andre nationers. Her var Oplysningstidens ideal om ‘verdensborgeren’ - det kosmopolitiske menneske, der havde blik for internationale sammenhænge - blevet afløst af en langt mere snæversynet dyrkelse af den nation, hvor individet havde rod. Nationen udgjorde her en afgrænset og unik størrelse - helt forskellig fra de omgivende nationer.
Perioden var på en lang række fronter præget af et oprør mod tankerne i Oplysningstiden. Hvor de centrale begreber tidligere havde været den menneskelige fornuft og forstand, var det nu forestillinger om menneskets følelser og fantasi, der satte dagsordenen. Centralt i Romantikken stod især to kernebegreber:
-
Individualisme: En sans for individets særegenhed. Man dyrkede det kunstneriske geni og den guddommelige ener.
-
Historisk bevidsthed: En sans for, at alle fænomener er historisk forankrede og dermed indgår i historiens og traditionens ubrydelige kæde.
Disse to grundforestillinger bliver et vigtigt brændstof for den romantiske kunstner. Han - det var næsten altid en mand - tiltog sig en ‘guddommelig’ ret til at skabe nye kunstværker og kunstformer, der gik på tværs af traditionelle skel og normer for, hvordan kunst skulle være. Blandt kunstformerne er det lyrikken, der først var på banen som de romantiske kunstneres foretrukne udtryksform, men kort efter fulgte mange andre.
Det er et afgørende kendetegn for Romantikken, at epokens idéer får betydning for hele samfundet. Hvor tidlige kulturelle strømninger - eksempelvis Oplysningstiden - først og fremmest var en elitekultur, så berørte Romantikken samfundet fra top til bund.
Opgave 1.
Analyse af "Bøgeskov i maj" komposition
Lav en liste over de ting, der er i maleriets forgrund,mellemgrund og baggrund.
Baggrund: Hvis du ser godt efter, kan du se, at der er flere personer i maleriet, og at der er forskellige stemninger omkring de forskellige personer.
- Hvad kan have været kunstnerens hensigt med at placere de forskellige personer i forskellige lag af maleriet?
- Redegør gennem jeres kompositionsanalyse for, billedet forgrund, mellemgrund og baggrund.
- Hvordan passer titlen sammen med maleriet?
- Beskriv handlingen på maleriet, hvordan passer den sammen med universal- og naturromantikken?
Naturromantikken
I romantikken troede man på, at alle skabninger var del af én stor, altomfattende organisme. Både mennesker, dyr og planter var grundlæggende skabt af naturen, og denne natur forbandt alle væsener og fænomener. I tiden inden romantikken havde man været meget optaget af naturvidenskabelige opfindelser og af at kategorisere dyr og planter i forskellige kasser. I romantikken ville man ikke adskille og tænke i kasser, men hellere tænke i sammenhæng og forbindelse. Man ophøjede naturen og mente, at naturen var en guddommelig eller åndelig kraft, som var til stede i alt. Man kaldte den idé for organismetanken. Ordet ”organisme” betyder ”en levende helhed”, og hvis man forestiller sig ét fælles hjerte, der banker i alle mennesker, dyr og planter, så kan man måske få en fornemmelse af, hvad organismetanken betød.Man kalder også naturromantikken for universalromantikken. ”Universal” betyder ”som gælder for alle”. Alle var forbundet af samme, universelle ånd.
Det var ikke kun kunstnere og forfattere, der var optaget af naturromantikken. Også videnskabsmænd som botanikere, kemikere og fysikere var optaget af naturen. Den kendte danske videnskabsmand, H.C. Ørsted, skrev bogen Ånden i naturen, som netop handlede om organismetanken. H.C. Ørsted er verdensberømt for at opfinde elektriciteten, men han var altså også optaget af sammenhængen
mellem alle organismer
"Der er et yndigt land, Adam Oehlenschläger 1823
Opgave 2:
Analyse og vurdering af "Der er et yndigt land"
- Læs teksten igennem og find de forskellige besjælinger, hvordan får det Danmark til at fremstå for jer som danskere?
- Hvordan afspejler nationalsangen naturbilledet i perioden?
- Hvad er danskhed for jer i dag?
Fortolkning
- Hvis maleriet skal styrke den nationale selvbevidsthed, hvad kan så være hensigten med at placere børnene i forgrunden og bedstefaren i baggrunden?
- Hvorfor tror I, at både P.C. Skovgaard og A. Oehlenschlager har valgt netop bøgetræet som nationalt symbol?
- Hvis du skulle vælge et eller flere motiver, der kunne gøre folk stolte af et nutidigt Danmark, hvad ville det så være?
Nationalromantikken
Selvom naturromantikerne mente, at alt hang sammen i en stor organisme, var der også nogle romantikere, som mente, at noget hang mere sammen end andet. Blandt andet en nation. Én nation med ét sammenhængende folk, én kultur og ét sprog – det var nationalromantikerne optaget af. Der var flere grunde til, at man dyrkede nationen og det nationale. Det gik dårligt for Danmark i starten af 1800-tallet: Danmark mister sin flåde ved Englands bombardement i 1807, staten går bankerot i 1813, og vi mister Norge i 1814. Disse tab skaber en længsel efter den tid, hvor nationen havde sin storhedstid. Nationalromantikerne søger derfor tilbage til Danmarks eget skatkammer for at genfinde nationens identitet og storhed. Det var i denne nationalromantiske periode, at man indsamlede alle defolkeviser og folkeeventyr, vi kender i dag. Og kunstmalerne medtog ofte oldtidsminder i deres malerier.
Den naturromantiske og den nationalromantiske strømning, som primært var fremherskende i første del af perioden 1800-1870, kan man kalde idealistiske. Frem for at beskrive verden som den var, søgte man i stedet at beskrive en ideel verden. Både den naturromantiske og den nationalromantiske strømning stræbte efter idealer som helhed, harmoni, identitet og idyl. Mange romantikere
sammenfattede disse idealer i begreberne det gode, det sande og det skønne.
Biedermeier
Nu var det jo langt fra alle, som var romantiske kunstnere i perioden 1800-1870. Størstedelen af Danmarks befolkning boede på landet og havde aldrig hørt om guldalderen og det gode, det sande og det skønne. Den befolkningsgruppe, som var påvirket af de romantiske idealer, var det bedre borgerskab i hovedstaden. Her blev det gode, det sande og det skønne dyrket som ideal for familielivet og livet i hjemmene. Man kalder denne strømning for biedermeier. Der blev skrevet biedermeierlitteratur og malet biedermeiermalerier som fremstillede idealet om det idylliske hjem, hvor harmonien, kærligheden og den gode moral er i højsædet.
opgave 3: Billedanalyse af "Det Waagepetersenske familiebillede"
I skal nu arbejde med billedet Det waagepetersenske familiebillede.
I kan også finde billedet på Artline på danskportalen. I Artline kan I zoome ind på billedet for at se detaljer, og I kan også finde forskellige oplysninger om billedet. Billedet er malet i 1830 af den danske maler Wilhelm Bendz.
Beskriv hvad I ser på billedet:
- Hvem er på billedet?
- Hvilket rum befinder de sig i?
- Hvem tror I, der er afbilledet på portrætterne i rummet?
Beskriv billedets komposition:
- Hvordan er personerne placeret på billedet?
- Hvilke farver er dominerende, og har de en bestemt effekt?
- Hvordan er lyset brugt i billedet?
Sammenfat jeres iagttagelser:
- Hvad fortæller motivet og kompositionen om personernes roller i familien?
- Hvilke typiske træk for biedermeier synes I, billedet udtrykker?
Brug evt. BilledCirkel som hjælp i jeres arbejde med billedet.
Emil Aarestrup
En af de mest kendte forfattere fra romantismen er Emil Aarestrup (1800-1856). Han var egentlig læge, men skrev også digte. Nogle af hans mest kendte digte kalder han ”erotiske situationer” – det lyder mere saftigt, end det i virkeligheden er. Emil Aarestrup var nemlig en betragter. Han yndede med en vis kølig distance at betragte en kvinde og forestille sig en erotisk situation – og så gå hjem og skrive et digt om det.
Romantisme
Samtidig med denne biedermeierstemning opstod der i midten af perioden 1800-1870 en anden strømning, nemlig romantismen. Romantismen havde sit helt eget ”buzzword”: det interessante. Det interessante står for alt dét, der ligger under overfladen af det gode, det sande og det skønne. Hvor romantikerne taler om lys, taler romantismen om det dunkle. Hvor romantikerne taler om kærlighed, taler romantismen om erotik. Og hvor romantikerne taler om helhed, taler romantismen om splittelse.
Opgave 4. "I en landsbykirke" - Emil Aarestrup
Læs digtet i følgende afsnit når I arbejder jer igennem digtet:
- Strofe 1-4
- Strofe 5-8
- Strofe 9-11
- Strofe 12-15
- Strofe 15-19
Modsætninger:
- Gå på jagt efter modsætningspar i digtet. Lav to spalter på et papir, og skriv ”minus” over den ene spalte og ”plus” over den anden. Skriv modsætningsparrene op i spalterne med stikord til.
- Hvordan er kirken beskrevet?
- Hvordan er kvinden beskrevet?
- Digter-jegets personlighed?
- Hvilke træk fra romantismen kan I finde i digtet?
- Hvis det skulle være et romantisk digt – hvordan skulle det så være? Kom med eksempler på omskrivninger af strofer.
- Læs slutningen af Klokken og strofe 12-19 i I en Landsbykirke igen. Tal om ligheder og forskelle. Hvilke forskellige kirker beskrives der? Hvilken kirke er den ”rigtige” kirke for H.C. Andersen og for Emil Aarestrup?