9.b DANSK MØLHOLM SKOLE
Reklamer, Mediepropaganda og Fristelse
Reklamer skrives og produceres af reklamefolk i samarbejde med fotografer, forfattere o. lign. En reklames indhold varierer, men indeholder altid tekst, billeder osv. Formålet med en reklame er at sælge et produkt, gøre opmærksom på en koncert, udstilling, teaterforestilling eller skræmmekampagne som f.eks. imod rygning. Der er reklamer mange steder f.eks. TV, aviser, blade og biografer.
MÅLSÆTNING: i dette forløb vil der være fokus på nedenstående mål.
- beherske ord og begreber fra mange forskellige fagområder
- gøre rede for samspillet mellem tekst, genre, sprog, indhold og situation
- udtrykke sig i billeder, lyd og tekst i komplekse produktioner samt i dramatisk form
- udvikle et nuanceret ord- og begrebsforråd
- udtrykke fantasi, følelser, tanker, erfaringer og viden i en sammenhængende og disponeret form
- fremlægge og formidle stof med indsigt i, hvilken form der passer til situationen, og hvilke hjælpemidler der bedst støtter hensigten.
Efter forløbet skal I kunne beherske fagtermer, der er særpræget for genren og benytte jer af de forskellige analyseværktøjer, der er kendetegnet ved genren.
Opgave 1: Arbejd i grupper af 2, max 3. diskuter med jeres makker.
1. Hvordan prøver reklamen at skabe opmærksomhed? Hvem retter reklamen sig til?(målgruppe)
2. Hvordan er det meningen, at målgruppen skal opnå interesse, og for hvad?
3. Hvilket ønske, ønsker reklamen at skabe hos forbrugeren?
4. Opnår reklamen noget ønske hos jer? - ønsker I at købe "produktet" efter at have set reklamen?
Opsamling:
- Hvor mange nye fagtermer(ord) har I lært i dag?
- Hvordan har vi opnået de mål, som vi har sat os fra undervisningens start?
AIDA-MODELLEN: Mange annoncer er bygget op efter AIDA-modellen. Modellen beskriver den rækkefølge, man skal præsentere tingene i for at få et budskab til at blive modtaget, som det var tiltænkt. Modellen har fået sit navn fra det første bogstav i følgende begreber:
- Attention - opmærksomhed
- Interest - interesse
- Desire - ønske
- Action - handling
Årsagen til at figuren er en omvendt trekant, er at der hele tiden falder modtagere fra. Det er ikke alle dem der bliver opmærksomme på reklamen, der i sidste ende handler og dermed køber produktet.
Jongleringspause
Opgave 2: Arbejd i grupper af 2, max.
1. Læs PDF-filen ude til højre og nedskriv alle jeres fagtermer i jeres logbog(f.eks en Padlet)
2. Vælg en reklame, ovre til venstre i slideshowet, de er alle fra Diesel-kampagnen Camoflage Tales.
Analyser reklamen, opbygning, afsender, modtager, produkt mm.
3. Vurdér reklamen AIDA modellen, fungerer den til sin målgruppe? Hvordan, hvordan ikke?
4. Fortolk budskabet på reklamen, hvad ønsker reklamen implicit at fortælle modtageren, hvad ønsker den explicit at fortælle modtageren.
I word-filen til højre er der en fuldstændig analysemodel til reklamer, den kan I benytte sammen med AIDA-modellen.
Aktive- og passive reklamer
Aktive reklamer er reklamer, hvor forbrugeren skal udføre en aktiv handling i forbindelse med reklamen. Det kan fx være at scanne en QR-kode for at komme videre til en hjemmeside eller at gennemføre en bane i et spil for at få en gratis vareprøve.
Virksomhederne kan have et ønske om, at deres reklame skal være aktiv, men det er først, når modtageren rent faktisk deltager, at den bliver det.
I modsætning til de aktive reklamer opfordrer passive reklamer ikke forbrugeren til at deltage aktivt i reklamen. Passive reklamer er udelukkende til for at give forbrugeren oplysninger og information om et bestemt brand eller produkt.
Passive reklamer er fx annoncer i magasiner og aviser. De billboards, som man ser på husgavle og busser, når man bevæger sig i det offentlige rum, er ofte også passive reklamer.
Hvornår bruger man den aktive reklame?
Når virksomheder skal vælge, hvilken form for reklame de vil satse på, skal de tage stilling til, hvad de ønsker at få ud af deres markedsføring.
Ønsker virksomheden, at forbrugerne bliver opmærksomme på deres produkt gennem en ”stop op-effekt”, så er det den aktive reklameform, de bør vælge. Den aktive reklame bruges ofte til at få nye kunder eller gamle kunder til igen at købe et bestemt produkt.
Hvornår bruger man den passive reklame?
Ønsker virksomheden i stedet at huske forbrugerne på et bestemt produkt ved at vise det igen og igen, er det ofte den passive reklame, der bruges.
Man kan sige, at passive reklamer typisk bruges til at holde på allerede eksisterende kunder.
Opgave 3: arbejd i grupper af 2-3
- Lav en brainstorm i gruppen over den bedste trykte reklame, som I kan huske.
- Prøv at finde reklamen igen på internettet.
- Lav et mindmap med reklamen benyt f.eks en delt fil med billedet, eller en delt padlet.-Skriv en side om reklamen. I skal besvare følgende spørgsmål:
- Hvordan var reklamen opbygget(komposition)
- Hvad ville den sælge(målgruppe)?
- Hvor så I den?
- Hvorfor er den så god?
Opgave 4: Analyse og vurdering
- Lav en billedanalyse af den ovenstående reklame, kom ind på blandt andet farver, komposition.
- Diskuter hvorvidt der er tale om en aktiv- eller en passiv reklame.
- Vurdere reklamen ud fra AIDA-modellen, hvordan skaber den opmærksomhed o.s.v
- Fastsæt reklamens målgruppe, I skal kunne begrunde jeres målgruppe.
- Hvorfor tror I, at Politikken netop vælger denne form for reklame? - hvorfor tror I, at netop denne kampagne har vundet en international pris?
Reklamefilm
Reklamefilm sælger en vare ved at fortælle en historie, men hvad handler den historie om?
Handler historien om varen?
En vare, fx en cykel, kan bruges til noget. Man kan komme til og fra skole med cyklen. Den forurener ikke, og den er let at betjene. I forhold til en bil er den enorm billig, og den fylder ingenting. Denne slags saglige oplysninger ser man ikke altid i en reklamefilm, eller også udgør de kun en meget lille del af filmen. Måske er varens pris ikke engang med i filmen. Varens brug og egenskaber er ikke altid vigtige her.
Brugs og bytteværdi
Det, en vare kan, og det, vi anvender den til, kaldes varens brugsværdi. Det ved varen, der også får os til at købe lige netop den vare, kaldes dens bytteværdi. Varens bytteværdi består af dens tiltalende design, fx at den har modefarver, og bytteværdien består også af de positive værdier, som varen giver os via dens reklames fortælling.
Hvad fortæller en reklamefilm?
Handlingen i en reklamefilm kan være om fx kærlighed, venskab eller familie. Reklamefilmen om en cykel handler ikke om cyklen, men fx om to, der bliver kærester, mens de cykler. Cyklen bliver da kun en rekvisit i filmen, og ikke en hovedperson, for det er de to forelskede, der er hovedpersonerne. Fokus er flyttet fra varens egenskaber til forbrugerne og deres liv.
Som publikum til reklamefilm er vi godt klar over, at de ikke giver et sandt billede af verden. Vi tager reklamefilm for det, de er: små, korte fortællinger, der vil sælge en vare, og heller ikke mere.
Publikum er forskelligt
Der er sjældent en særlig tæt sammenhæng mellem historien i en reklamefilm, og den vare, der skal sælges, men der er næsten altid en tæt sammenhæng mellem historien og de kunder, der skal købe varen. En bestemt vare har som regel nogle bestemte kunder.
Målgruppe og livsstil
De, der fremstiller reklamer og reklamefilm, har inddelt befolkningen statistisk i grupper efter alder, indtægter, uddannelser osv., således at de ved, hvilke varer en gruppe vil købe, og hvilke medier, fx tv, internettet eller aviser, en bestemt gruppe ser meget. Den historie, der fortælles i reklamefilm, passer også godt til varens målgruppe og livsstil. En bestemt livsstil viser, hvilke vaner og hvilket forbrug man har.
FAKTA
En livsstilsgruppe har:
- De samme vaner
- De samme meninger
- Den samme smag
- De samme drømme og håb
- De samme fritidsaktiviteter
- Det samme medieforbrug
- Den samme mængde uddannelse
- Og køber de samme varer.
Write the future, Nike
Coca Cola, Big game
Klummen
Ordet klumme stammer fra det latinske ord columna, som betyder søjle. Klummen var engang betegnelsen for en side eller spalte i en avis. I dag er klummen et fast og ofte humoristisk indslag i de fleste aviser og blade. Læseren skal underholdes og opleve tingene fra en ny vinkel.
Den personlige klummeskribent
En klummeskribent tager med humor og engagement fat i hverdagens pudsigheder og skriver om dem. Genren kendes bedst på den meget personlige stil, som den er skrevet i. Det fremgår tydeligt af klummen, hvem skribenten er. Klummeskribenten er oftest afbilledet - måske endda som karikaturtegning og med signatur. Det ses jævnligt, at en klummeskribent er fast tilknyttet avisen og derfor bliver et kendt ansigt i spalterne. Enkelte aviser vælger endog bevidst at anvende kendte personer som klummeskribenter.
Klummens genre og indhold
Det er en subjektiv genre, og den er fx i familie med genren kommentar, der også lægger en personlig vinkel på hverdagen.
I klummen er det vigtigt, at skribenten holder sig til et enkelt emne. Det kan være højlydt mobilsnak på offentlige steder, unge menneskers lynkarriere i reality-programmer eller lavtsiddende jeans hos drenge.
Klummen kan ses som en humoristisk kommentar til de små ting i hverdagen, som læseren måske ikke selv tænker over, men alligevel kender til.
En skæv vinkel på sandheden
Klummen bæres af en stærk personlig synsvinkel og et engagement, der altid tager udgangspunkt i klummeskribentens oplevelser fra den virkelige verden. Han kan altså ikke bygge sin klumme på fri fantasi, men på en reel og sandfærdig fremstilling af tingene. Klummen må dog gerne være satirisk, provokerende og reflekterende, men aldrig kun refererende. Den skal hæve sig op over selve emnet og give læseren et nyt perspektiv, hvor en skæv vinkel og humor er styrende.
Den trendy klummeskribent
I de senere år er klummen blevet en trendy genre, især på grund af TV-serier som ’Sex and the City’, hvor seriens hovedperson, Carrie Bradshaw, skriver klummer om sin bemærkelsesværdig livsstil, omgivet af caffe latte, lækkert tøj og ekstravagante cocktailfester. I Danmark er nogle af de erfarne kvindelige klummeskribenter Bettina Heltberg, Camilla Stockmann og Sissel-Jo Gazan, som også tager afsæt i deres eget liv og erfaringer.
Klummegenren er blevet meget populær, og mange aviser og blade vælger at få en kendt person til at skrive deres klumme, fx en stand-up komiker. Journalist Evanthore Vestergaard mener dog, at mange klummer i dag skrives af kendte personer, som overhovedet ikke kan skrive, og dermed er med til at ødelægge klummegenren.
Fakta
En klumme:
- En personlig skildring
- Kun et emne
- Provokerende, humoristisk, reflekterende
- Giver læseren nye perspektiver på emnet
- Sproglige virkemidler
Essay – intro
Et essay kan være som en rejse i tid, sted og sind. Forfatterens associationer er et vigtigt transportmiddel på rejsen – vel at mærke associationer sat ind i en meningsfuld kontekst. Stilen er således også reflekterende.
Associationer kan beskrives som tanker, der kommer til os, når vi bliver påvirket af noget vi fx læser, hører, ser, lugter eller mærker.
I essayet ”EN KØBENHAVNER I JYLLAND” leder forfatteren os på rejse gennem det ikke at være en indfødt jyde. Han udtrykker sit forhold til emnet med associationer fra;
- sine egne oplevelser
- sin viden
- sine erfaringer med emnet.
Et essay skaber både sammenhæng i et emne og åbner for nye forståelser af det.
Associationskæde
Gruppevis skal I prøve at skabe så lang en kæde af associationer som muligt.
- Begynd med et ordet `ungdom’.
- Første deltager nævner en association, som skal give mening for resten af gruppen, fx ’venner’.
- Næste deltager siger fx ’strand’ og sådan fortsætter øvelsen.
- Tæl hvor meningsfulde mange ord I kan komme op på.Hvis en deltager i gruppen ikke forstår meningen bag associationen, starter øvelsen forfra med et nyt ord, som I selv vælger.
Filmiske virkemidler
Tv-reklamer er små film og benytter sig derfor af filmiske virkemidler. Denne oversigt over virkemidler kan I bruge, både når I analyserer tv-reklamer, og når I skal producere jeres egen tv-reklame.
Film består af:
Indstilling
Udgør filmens mindste del, der forløber, fra man trykker på optageknappen, til man slipper den igen.
Scene
Består af flere indstillinger, der foregår på samme sted (fx i stuen).
Sekvens
Består af flere scener, der har en indbyrdes sammenhæng. Enhver sekvens har en begyndelse, en midte og en afslutning.
Lyd:
Man skelner mellem:
Synkronlyd
Lyd, som følger handlingsplanet (fx reallyd og dialog).
Asynkron lyd
Lyd, der "tilføjes udefra" og ikke befinder sig i billedrammen (effektlyd, off screen-lyd, voice-over).
Lyden kan bestå af:
Reallyd
"Naturlig lyd" (passer til billedsiden, fx fodtrin, torden og motorlyd).
Effektlyd
Underlægningsmusik (stemningsskabende)
Off screen-lyd
Lydkilden er placeret "uden for billedet" – måske som en forudsigelse om den efterfølgende handling.
Voice-over:
En fortællerstemme, der fx introducerer en vare.
Lys:
Frontlys – forfladiger
Sidelys – skaber splittelse
Ovenlys – skaber naturlighed
Lys nedefra – skaber mystik
Modlys – kan virke som en glore
Farvesymbolik:
Rød – kærlighed, varme/fare
Gul – varme, glæde/falskhed, jalousi
Grøn – håb, vækst
Blå – ro, harmoni, renhed/kulde
Hvid – renhed/kulde
Sort – noget truende, sorg
Kamerabevægelse:
- Panorering: Vandret bevægelse af kamera
- Tilt: Lodret bevægelse af kamera
- Travelling: Kameraet flyttes under optagelsen
Klip:
- Usynlige klip
- Synlige klip
- Klipning frem og tilbage mellem to eller flere handlingstråde (krydsklip)
Kun med kondom
Opgave 5
Ud fra jeres viden omkring forskellige filmiskevirkemidler, skal i analysere og vurdere reklamen. I skal;
- se vurdere hvilken form for lyd der bliver benyttet?
- Hvordan er lysopsætningen?
- Hvilke farvesymbolikker er der tale om?
- Hvilke klipformer bliver der benyttet?
- Hvem er målgruppen, begrund jeres besvarelse ud fra AIDA-modellen.
- Brug også reklamecirklen fra dansk.gyldendal.
Opgave 6
I gruppen skal I gennemgå reklamehjulet på gyldendal, og udvælge hvilke punkter I finder vigtige til den pågældende reklame.
Ud over det, SKAL i indkredse "livstilsmålgruppen", for den ovenstående reklame.
Opgave 7. afslutning
I skal i grupper af 2 eller 3 se reklamefilmen til venstre fra kampagnen "kun med kondom". I grupperne SKAL I oprette en PADLET, hvori I placerer jeres analyse, vurdering og perspektivering.
- I SKAL arbejde ud fra al den viden, som I har udviklet omkring medier og reklamer gennem de sidste to uger. I skal blandt andet
- Analysere, f.eks lys, klipning, lyd, farver, positionering, kamerabevægelser, mm.
- Vurdere reklamens indhold, f.eks bestemme målgruppe(AIDA) begrund jeres valg. Er der f.eks tale om en helt bestemt livstilsgruppe?
- Perspektivere til en anden reklame, hvordan er der sammenhæng mellem de forskellige reklamer. Begrund hvorfor I vælger netop den artikel.
- afslutningsvis debattere hvorfor reklamerne bruger "sex" til reklame, og hvilken indflydelse det har på jer som forbrugere.
GOD ARBEJDSLYST:)
Golden delicious, DKNY
Til en mulig mundtlig eksamen er det vigtigt at lave;
- en fuldstændig kompositionsanalyse
- finde synbolikker i reklamen
- refleksion over reklamens indhold
- perspektivere til andre tekster
- refleksioner over producentens andre reklamer.
I det følgende link har DR lavet 8 afsnit omkring reklamernes udvikling i Danmark.
Se de forskellige afsnit og lad jer inspirere, når I skal læse op til den mundtlige eksamen.
https://www.dr.dk/tv/se/reklamer-til-tiden/reklamer-til-tiden-1-8?app_mode=true&platform=ios